| Læs Willy og Jørgens breve... |
|
| Willy Sørensen, Albertslund |
 |
Hej,
Jeg er en fange som sidder i Vridsløselille
Statsfængsel, og jeg vil godt skrive lidt om hvordan
ALPHA har forandret mit liv drastisk fra at være
almindelig kriminel gadedreng og så komme til et ALPHA
møde. Første gang kommer man og giver hånd, men det er
ikke nok, du får også et knus og et kram af alle de
mennesker, der har gjort alt muligt for at komme ind til
fangerne, og det er lykkedes at skabe et venskab, og
første gang der måtte jeg knibe en tåre, for man er jo
ikke vant til at få et kram af en anden indsat og slet
ikke af en ansat!
Jeg kom egentlig i gang med ALPHA fordi jeg synger med i
fængslets kor og er glad for det, og det var for resten
også vores organist, der fik sat gang i ALPHA gruppen i
Strandkirken til at komme her, så tak til vores organist
Louise for at hun fik ALPHA indenfor murene og fylde
vores hjerter med kærlighed og troen på, at Gud og Jesus
altid vil være i os, for på trods af hvor meget vi har
syndet så har vi altid mulighed for at bede om
tilgivelse eller give en undskyldning hvis du har gjort
nogen uret.
|
Vi har lært om Jesus og Gud, om hvad Han har gjort, og
at vi altid vil kunne bede til Gud (og Jesus) eller gå i
forbøn for andre, og vi har lært at bede fællesbøn, hvor
vi holder hinanden i hånden og det forstærker ens
budskab.
Men for at sige noget om mig selv, så hedder jeg Willy
Sørensen (fange nr. 133), jeg er 33 år, og jeg har en
datter på 10 år, som jeg elsker over alt. Før jeg kom på
ALPHA kursus, var jeg en almindelig kriminel gadedreng
med udsigt til at sidde resten af mit liv i fængsel! men
gennem ALPHA har jeg nu fundet en anden vej. De har vist
mig, at der er et andet liv end at sidde i fængsel, de
har givet mig nogle redskaber, som jeg altid vil kunne
bruge, og så har jeg måske fået nogle venner for livet.
Jeg vil i hvert fald opsøge Karlslunde Strandkirke og
sige "hej", og jeg håber at møde Helge Pahus,
Hans-Werner, Alex, Berit, Susanne, Inge, Inger, Frode og
alle de andre, jeg har haft fornøjelsen af at møde under
de to kurser jeg har været med til, og som jeg har nydt
som et fristed uden mure, hvor vi har sunget og hygget
os.
Med venlig hilsen
Willy Sørensen, Postboks 31, 2620 Albertslund |
P.s. Tak til alle som har gjort det muligt at få ALPHA
inden for murene, da de på den måde har været med til at
fjerne nogle af vore indre mure, har hjulpet os fanger
til at se lidt mere positivt på tingene, givet os et håb
om en bedre fremtid og derigennem har fået et venskab
for livet, og for troen på Gud og Jesus, som vi måske
havde glemt, men Gud havde ikke glemt mig.
Han havde
været der hele tiden og bare ventet på, at jeg skulle
åbne mine øjne op for Ham, og igennem Ham har jeg fået
fornyet min indre styrke, fået mere selvtillid, og fået
det nemmere i hverdagen fordi jeg har lært, at alene er
det svært, men sammen kan vi gøre alt.
Endnu en gang tak til Gud og Jesus for at vi har fået
ALPHA ind i vores fængsel og vores hjerter! |
|
|
|
| Jørgen R. Jørgensen: |
Jeg har deltaget i ALPHA her på Vridsløse siden det
startede i '98 og fungerer nu som en slags gruppeleder
og medhjælper.
Jeg er 45 år, har afsonet en dom fra 1980-95 men har
overtrådt mine løsladelsesbetingelser i 1997 og er
derfor blevet genindsat på min dom på livstid. Jeg er
ikke religiøst opdraget og ud over nogle år i isolation,
stammer min kristendomskundskab her fra vridsløse, hvor
jeg har været i kirkekoret i omkring 10 år.
Det er selvfølgeligt svært at "sælge" et
kærlighedsbudskab til folk, der bliver udsat for
samfundets hævn, og der gik et år, inden jeg gik til min
første nadver - inden jeg blev overbevist om, at vi
havde den samme gud. Den kristne næstekærlighed har jeg
dog mødt hos præsterne på Vestre Fængsel og i en periode
i Hvidovre Kirke. Derfor var jeg også spændt på, hvad
ALPHA var, og hvad det var for nogle mennesker, der gad
bruge deres fritid på nogle fanger som os - og oven i
købet lave mad.
Jeg tror, at vi alle var lidt generte den første gang,
og de "udsatte" skulle lære, at selvom Vridsløse også er
Danmark, så er det alligevel en anden verden - vi sidder
jo sådan set for at beskytte dem. Jeg vidste, at hvis
der ikke var en gensidig respekt og tillid, ville vi
ikke komme igennem manualen.
Og hvad skete der så?
|
Vi mødte en meget åben gruppe mennesker
uden fordomme, og specielt lovsangene, husker jeg,
gjorde os til én gruppe - fik mig til at føle en glæde,
som vi havde fælles.
Det er meget svært at beskrive, men jeg husker, at jeg
sagde til Pahus, at han ikke fik nogen til at tro på, at
han sidder her på Vridsløse med fange nr. 7 og synger
lovprisninger til Gud. han svarede: "Tænk hvis jeg kunne
sige til folk: jeg kender kristen nr. 1(?)!!
Hele gruppen har været fantastiske. Folk har været
isolerede, men alligevel fået en på besøg om onsdagen,
og de venskaber, vi har fået, rækker også udenfor
murene.
Folk, der er kommet videre i deres afsoning - nogle er
løsladt - har stadig kontakt med de "udsatte", og vi er
mange, der har lært en helt ny verden at kende. Vi var
alle i kirken, da Kenneth blev døbt af Pahus, og jeg
føler, jeg har fået nogle venner og nogle venskaber, der
stikker dybere end min kristne opførsel - eller mangel
på samme. Samtidig tror jeg også, at de "udsatte" har
modtaget en gave ved pludselig at få sat nogle billeder
på de personer, de har mødt i dagspressen, og set
personerne bag, så jeg tror, at vi alle både har fået og
givet.
At få og give er for mig netop hvad næstekærlighed
handler om, og for mig har ALPHA været ligesom et meget
vellykket ægteskab i den retning. Det tror jeg gælder
for alle indsatte! I mit liv har det betydet, at jeg er
kommet i gang med at læse Bibelen - og på forskellig
måde. |
Savner jeg trøst i ord, kan jeg godt
finde dét, og leder jeg efter en mening, kan jeg også
finde dét.
Det vigtigste for mig er bøn.
Bønnens kraft er noget, jeg har stor respekt for, så
længe det er uden for "Guds område" - jeg be'r f.eks.
ikke om godt vejr - der stoler jeg på Gud. Vigtigst er
måske, at jeg har fundet nogle brødre blandt de
indsatte, som man kan tale med om andre ting end hvordan
man lavede de sidste 100.000 kr.
Med
kirkekoret og ALPHA er jeg for første gang i mit liv
begyndt at føle en ro i mit sind og samtidigt være
mættet.
En stor tak til Karlslunde Strandkirke, der har støttet
os økonomisk, til Hans-Werner, Alex og Berit, Frode og
Inge, Inger, Fritz og Susanne og alle de andre, der er
med til at gøre dette muligt. En speciel tak til Helge
Pahus!
Hvis du har nogle spørgsmål angående ALPHA, skal du være
velkommen til at skrive til mig.
Kærlig Hilsen
Jørgen R. Jørgensen, Postboks 31, 2620 Albertslund
|
|
|
|
|
|
|
|
